SMS-modul
Få overblik over SMS-modulet, som automatisk sender beskeder til medlemmer uden e-mail. Guiden viser, hvordan systemet håndterer udsendelser, afmeldinger og manuel afsending – så medlemsoprettelser bliver hurtigere og enklere ved kassen.
Dette er et modul, som skal aktiveres for den enkelte organisation.
Med SMS-modulet kan systemet automatisk sende SMS'er til medlemmer, som bliver oprettet i systemet uden en email. Dette gør det nemmere og hurtigere for ekspedienten ved kassen at oprette medlemskaber, da det eneste der er påkrævet er et telefonnummer og eventuelt for- og efternavn.
Indhold og afsendelse af SMS'er
Der sendes maksimalt tre SMS'er til kunden. Alle tre SMS'er indeholder følgende tekst:
Hej <FIRSTNAME> <LASTNAME> Tillykke med dit nye medlemskab. Husk at opdatere dine oplysninger <LINK>
Med venlig hilsen
<ORGANISATION>
<UNSUBSCRIBE>
Hvor følgende bliver erstattet med data fra kunden:
| Indhold fra teksten | Erstatning | Eksempel |
<FIRSTNAME> |
Kundens fornavn | John |
<LASTNAME> |
Kundens efternavn | Doe |
<LINK> |
Personligt link til opdatering af kundeoplysninger | https://billet.amero.dk/account/phone-activate?... |
<ORGANISATION> |
Navnet på organisationen | Ameros Museum |
<UNSUBSCRIBE> |
Information til afmelding af SMS'er | Send OPLEV AFMELD til 1245 for at afmelde SMSer |
SMSerne sendes på forskellige tidspunkter:
| SMS nr. | Tidspunkt |
| 1 | 6 timer efter kunden er oprettet |
| 2 | 3 dage efter kunden er oprettet |
| 3 | 7 dage efter kunden er oprettet |
Afmelding af SMS'er
Der er fire måder, hvorpå systemet stopper med at sende SMS'er til kunden:
- Hvis kunden klikker på linket i SMS'en og udfylder sin email
- Hvis kunden sender en SMS med teksten "OPLEV AFMELD" til 1245.
- Hvis kunden afmelder sig SMS'er via kundeoplysninger
- Hvis man manuelt afmelder kunden i FlexPOS
Manuel afsending af SMS
Det er muligt manuelt at sende en specifik type SMS.
Alle tre typer SMS vil have samme indhold som vist øverst. 1.
- Gå ind på kunden, gå til Handlinger, og klik derefter på Send SMS

- Vælg hvilken type SMS, du vil afsende til kunden. Alle typer SMS indeholder den samme tekst, men bliver brugt til at holde styr på, hvilken SMS som mangler at blive afsendt i forhold til afsendingsskemaet ovenfor.

- Klik på Send SMS

- Kunden vil nu modtage en SMS med det valgte indhold