Gå til indhold
Dansk - Danmark
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Automatisk fornyelse

Få styr på, hvordan automatisk fornyelse fungerer – fra aktivering og rabatter til kundens egne muligheder for at slå funktionen til. Denne guide hjælper dig med at sikre, at medlemskaber fornyes helt automatisk og uden besvær for hverken dig eller kunden.

OBS: Dette er en indstilling på modulet Medlemskaber, som skal aktiveres for den enkelte organisation, for at være tilgængelig.

Automatisk fornyelse betyder, at et medlemskab automatisk bliver forlænget, når det udløber, så kunden ikke selv skal forny det manuelt hver gang.
Når funktionen er aktiveret, kan kunden slå automatisk fornyelse til via hjemmesiden, enten ved at logge ind, eller direkte ved oprettelse af medlemskabet. Når det er aktiveret, vil pengene altid blive trukket på samme dag som den udløber.

Kunden vil modtage en e-mail X dage før fornyelsen sker, så de er opmærksomme på det, antallet af dage ændres direkte på medlemskabstypen.

 

Rabat ved automatisk fornyelse 

OBS: Ved ændring af prisen for medlemskabet, vil rabatten ikke blive opdateret automatisk, medmindre rabatten er større end den nye pris, så vil rabatten blive rettet til den nye pris!

Der kan sættes en rabat på medlemskabet, hvis kunden vælger at aktivere automatisk fornyelse. Rabatten vil altid blive trukket fra den normale pris, og kan sættes til et fast beløb. Rabatten sættes på den enkelte medlemskabstype under Produkter og priser, som vist herunder:

  1. Gå til backenden
  2. Gå til Medlems Opsætning og derefter Medlemskabstyper
  3. Vælg den ønskede medlemskabstype
  4. Gå til fanen Produkter og priser
  5. Ret Rabat ved automatisk fornyelse til det faste beløb, der skal trækkes fra prisen, når automatisk fornyelse er aktiveret

medlemskab-automatisk-fornyelse

 

Aktivering ved oprettelse
  1. Vælg det ønskede medlemskab og tilføj det til kurven 
  2. Når du er i kurven, vil der være en mulighed for at aktivere automatisk fornyelse
    1. Denne kan enten være samme sted som bekræftelse af handelsbetingelser

      automatisk-fornyelse

    2. Eller være lige over Subtotal, hvis der gives rabat ved automatisk fornyelse:

      rabat-automatisk-fornyelse
  3. Følg betalingsflowet som normalt for at fuldføre købet.

 

Aktivering på kundeside
  1. Log ind på hjemmesiden
  2. Gå til fanen Medlemskaber
  3. Vælg det ønskede medlemskab
  4. Klik enten på Aktiver automatisk fornyelse knappen eller på de 3 prikker i højre hjørne og vælg **Aktiver automatisk fornyelse**
  5. Følg betalingsflowet for at fuldføre aktiveringen
medlemskab-automatisk-fornyelse